Tak fordi I fulgte med. Dette er min sidste opdatering.
Min hjerne er i fare
Jeg er nu nået til et punkt, hvor alt det "praktiske" omkring min sygdom er på plads og hvor jeg og familien kan slappe af og lade tiden gå. Der er stadig ingen diagnose og vi må afvente tiden og evt. udvikling i min tilstand. Som tingene er p.t. er det de mennesker som omgiver mig, der er mest bekymrede, da jeg for det meste ikke føler jeg ændrer mig (de kloge kalder det anosognosi).
Jeg mener stadig, at min tilstand skyldes, at min intelligens har hævet, sig så jeg nu befinder mig på et højere niveau end resten af menneskene og de derfor ikke altid helt forstår mig. (Sheldon fra "The Big Bang Theory).
Dette vil være den sidste opdatering af min blog, men hvis I vil følge lidt med, så vil jeg af og til opdatere på Instagram.
Min verden som den er i dag.
Tidligere på året (2025) fik jeg et Epilepsi lignende anfald. (Jeg har haft Epilepsi i mange år). Da jeg tidligere har haft problemer med min medicin kontaktede jeg Epilepsi Klinikken som konstaterede det ikke var min medicin, som var problemet.
Da jeg igennem længere tid havde "gået" med nogle depressions lignende symptomer valgte jeg i samråd med min kone, at kontakte min praktiserende læge. Dette besøg blev starten på den udredning, som jeg er i et forløb omkring nu hos Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet.
Jeg vil bruge denne "BLOG" til at dele de oplevelser som jeg møder (har mødt) under min udredning for en Neurologisk lidelse . Det gælder både de oplevelser jeg møder fra mit arbejde, sundhedsvæsenet og de "myndigheder" som bliver en del af den udredning som nu er i gang. Jeg laver bloggen både som en form for terapi for mig selv, men også som en metode for nemt at dele min "tilstand" med familie og venner.
Denne "Blog" er startet lidt på bagkant i forhold til mit forløb, så nogle ting vil være oplistninger af datoer med forskellige aftaler, men jeg har valgt at tage dem med, for at vise, at et forløb af denne typer ikke bare er et "Walk in the park".
Familien
Hele dette forløb har krævet og vil kræve stor tålmodighed og støtte fra min familie og omgivelser. Behovet for at dele sine tanker og oplevelser med andre er uundværligt. Alt dette vil og ville jeg ikke være i stand til at komme igennem uden min hustru Heidi som fik sat mig i gang med hele dette forløb. Tusinde tak jeg elsker dig.
