Arbejde SAP Kompetence- og Supportcenter (Region Hovedstaden)

23-12-2025

Jeg har gennem hele forløbet haft en god kontakt til både kollegaer og min nærmeste leder i SAP Kompetence Center (SKC). Både mine kollegaer og min leder har i hele forløbet været meget forstående for min situation og udtrykt stor bekymring for min fremtid både på det "professionelle" plan, men især på det personlige. Disse samtaler/kontakter har været en rigtig god måde, at både holde sig informeret om, hvad der sker på min arbejdsplads og har samtidig været med til, at "dulme" den dårlige samvittighed, jeg har haft i forhold til ikke, at kunne udføre mit arbejde.

7. oktober 2025: Afsked med kollegaerne i SKC.
Der blev afholdt afskeds "morgenmad" i SKC. Efter mit ønske, blev det "kun" morgenmad og kun med deltagelse af kollegaer fra SKC.
Det var en meget følelsesladet formiddag. Jeg havde været meget nervøs for dagen men havde længe forberedt mig på dagen og lavet en lille tale, så der var styr på alt. Men gensynet med mine kollegaer aktiverede hele følelses registreret og det var en kamp ikke, at fuldstændig miste kontrollen.
Jeg tror jeg overraskede min chef med, at jeg selv havde lavet en tale og bad om ordet straks efter vi havde sat os til bords. Jeg fik holdt min tale uden at "bryde" hulkende sammen og jeg tror også jeg fik udtrykt mine følelser både for det samarbejde vi havde haft, men især de relationer/kendskab vi havde fået til hinanden. Min chef holdt også en fin lille tale, hvor han kiggede tilbage på min "karriere" i Regionen og det blev en fin afslutning på vores fælles morgenmad. Inden jeg forlod mine kollegaer, gik jeg en runde og fik sagt farvel til alle og fik en masse kram.
Denne dag markerede en af de ting, som skulle klares for, at nærme sig det punkt hvor jeg kan fokusere 100 % på det nye liv jeg er på vej i mod.
Jeg føler ikke det var en afslutning på kontakten til mit arbejde og mine kollegaer, men en sløjfe som blev bundet og som kan åbnes/lukkes igen efter behov.  

17. juli 2025: Frokost SKC i forbindelse med en kollegas sidste arbejdsdag. Her benyttede jeg chancen til at hilse på min kollegaer og høre hvordan det gik på jobbet. Jeg benyttede jeg også chancen til at få afleveret min telefon og computer og samtidig tømme mit skrivebord.
En af mine gode kollegaer var sød at køre mig frem og tilbage så jeg ikke behøvede, at tage det offentlige, da jeg ikke selv kører bil ret meget i øjeblikket.
Jeg havde været meget nervøs for dette møde, da der var sket meget i mellemtiden og det på sin vis var den endelige afsked med jobbet, men jeg fik en fantastisk modtagelse og snak med mine kollegaer.
Der vil senere blive afholdt en afskedsreception som vil være den "officielle" afsked, men dette besøg var for mig den endelige afslutning på jobbet i SKC. 

11. juli 2025: Opsigelse modtaget med information om de overenskomstmæssige aftaler i henhold til afskedigelser.  

9. juli 2025: Partshøring om påtænkt afskedigelse modtaget og returneret uden bemærkninger. 

9. juli 2025: Sygefraværssamtale i SKC:

Sygefraværssamtale med deltagelse af min leder og en repræsentant fra Regionens HR Afdeling, samt min tillidsmand. Da der ikke var nogen ændring på min udredning og udredning stadig var i gang ville man påbegynde en afskedigelses proces. Jeg blev informeret om, at hvis jeg senere hen bliver i stand til at arbejde igen, fx delvis, arbejdsprøvning eller lignende var jeg meget velkommen til at kontakte min leder i SKC. Det blev aftalt, at jeg hurtigst muligt ville modtage min opsigelse til partshøring 

11. juni 2025: Sygefraværssamtale i SKC:
Sygefraværssamtale meddeltagelse af min leder og en repræsentant fra Regionens HR Afdeling, samt min tillidsmand, som jeg selv har inviteret. Vi gennemgik status på mit sygefravær og forventning til tilbagevenden til job. Jeg informerede om, at status på min udredning ikke havde ændret sig og udredning stadig var i gang. Vi blev enige om et nyt møde om ca. 1 måned og såfremt, der ikke var nogen ændringer ville man påbegynde en afskedigelses proces. Dette erklærede jeg mig indforstået i. 

22. maj 2025: Samtale med nærmeste leder (SKC).

15. april 2025 Samtale med nærmeste leder (SKC).

7. marts 2025 Samtale med nærmeste leder (SKC).

4. februar 2025 Samtale med nærmeste leder (SKC).

30. januar 2025 Samtale med nærmeste leder (SKC).

Share
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang