Det offentlige (Jobcenter, Kommune, et.c.).
9. marts 2026: Farvel kørekort
Efter grundig overvejelse og input fra Heidi har jeg besluttet ikke, at gå op til den vejledende køreprøve. Som tingene er p.t. føler jeg, at det vil være uforsvarligt fortsat at køre bil, selvom jeg skulle bestå den orienterende køreprøve. Så fremadrettet vil transport foregå på cykel, med offentlig transport eller de to flade fødder.
12. februar 2026: Vejledende helbredsmæssig køretest
Du har ansøgt om genudstedelse af kørekort. I den forbindelse har du afleveret en lægeattest og epikriser, hvor det bl.a. fremgår, at du er diagnosticeret med epilepsi. Rigshospitalet har derfor anbefalet, at du skal aflægge en vejledende helbredsmæssig køretest. Sagen har været sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, som anbefaler, at du aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, inden det kan vurderes, om dine kørefærdigheder er tilfredsstillende ud fra din samlede helbredsmæssige tilstand.
Vi henviser til den vedlagte kopi af Styrelsen for Patientsikkerheds anbefaling.
Eventuelle spørgsmål vedrørende anbefalingen bedes rettet til Færdselsstyrelsen.
30. januar 2026: Svar på henvendelse til Ishøj kommune ang. sagsbehandling
Kære Klaus Henningsen
Tak for sin henvendelse, som kommunaldirektøren har bedt mig besvare.
Først og fremmest skal jeg beklage, at du både i forbindelse med ansøgning om seniorpension og kørekort, har oplevet at vi som kommune ikke har haft en tilfredsstillende sagsbehandling.
Jeg har kigget ind i begge sagsforløb, og kan kun give dig ret i, at det ikke har været tilfredsstillende sagsbehandling. Jeg har dog også noteret mig, at det i begge tilfælde er lykkedes til sidst, efter du har været ihærdig nok.
Din henvendelse har givet mig mulighed for at være nysgerrig på, hvad der er gået galt i vores interne arbejdsgange og hvordan vi kan forhindre at noget tilsvarende skal ske igen. Du nævner selv, at du har haft ressourcer til at presse på, men at du er bekymret for de borgere, der ikke på samme måde har ressourcerne. Det har givet anledning til, at jeg sammen med lederne på området og de relevante medarbejdere har genvurderet vores arbejdsgange. Det gælder både hvordan vi sikrer at få overholdt vores sagsbehandlingsfrister, men også hvordan vi dækker ind ved ferie/sygdom, så borgerhenvendelser ikke ligger stille i de perioder. Det har vi tidligere haft aftaler omkring, men det viste sig at de skulle præciseres yderligere og strammes op.
Jeg sætter pris på, at du har givet dig tid til at kontakte os, og på en meget fin og konstruktiv måde, har gjort os opmærksom på hvor vi kan blive bedre. Du skal vide, at jeg har et ønske om, at alle borgere der henvender sig, vil føle sig godt behandlet. Din henvendelse har hjulpet os tættere på den målsætning. Jeg håber du ved fremtidige henvendelser til os vil opleve god og rettidig behandling af din henvendelse.
Jeg skal endnu en gang beklage dine oplevelser, og vil samtidig ønske dig en rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Erhvervs og Beskæftigelseschef
Ishøj Kommune
Center for Beskæftigelse og Erhverv
Vejlebrovej 59A
2635 Ishøj
30. januar 2026: Svar på henvendelse til Ishøj kommune ang. sagsbehandling
Kære Klaus Henningsen
Tak for sin henvendelse, som kommunaldirektøren har bedt mig besvare.
Først og fremmest skal jeg beklage, at du både i forbindelse med ansøgning om seniorpension og kørekort, har oplevet at vi som kommune ikke har haft en tilfredsstillende sagsbehandling.
Jeg har kigget ind i begge sagsforløb, og kan kun give dig ret i, at det ikke har været tilfredsstillende sagsbehandling. Jeg har dog også noteret mig, at det i begge tilfælde er lykkedes til sidst, efter du har været ihærdig nok.
Din henvendelse har givet mig mulighed for at være nysgerrig på, hvad der er gået galt i vores interne arbejdsgange og hvordan vi kan forhindre at noget tilsvarende skal ske igen. Du nævner selv, at du har haft ressourcer til at presse på, men at du er bekymret for de borgere, der ikke på samme måde har ressourcerne. Det har givet anledning til, at jeg sammen med lederne på området og de relevante medarbejdere har genvurderet vores arbejdsgange. Det gælder både hvordan vi sikrer at få overholdt vores sagsbehandlingsfrister, men også hvordan vi dækker ind ved ferie/sygdom, så borgerhenvendelser ikke ligger stille i de perioder. Det har vi tidligere haft aftaler omkring, men det viste sig at de skulle præciseres yderligere og strammes op.
Jeg sætter pris på, at du har givet dig tid til at kontakte os, og på en meget fin og konstruktiv måde, har gjort os opmærksom på hvor vi kan blive bedre. Du skal vide, at jeg har et ønske om, at alle borgere der henvender sig, vil føle sig godt behandlet. Din henvendelse har hjulpet os tættere på den målsætning. Jeg håber du ved fremtidige henvendelser til os vil opleve god og rettidig behandling af din henvendelse.
Jeg skal endnu en gang beklage dine oplevelser, og vil samtidig ønske dig en rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Erhvervs og Beskæftigelseschef
Ishøj Kommune
Center for Beskæftigelse og Erhverv
Vejlebrovej 59A
2635 Ishøj
29. januar 2026: Henvendelse til Ishøj kommune ang. sagsbehandling.
Jeg skriver til dig, da jeg ikke er helt klar over, hvor jeg skal henvende mig.
Disse to sager vedrører to forskellige afdelinger, hvor der har været unødvendig forsinkelse i sagsbehandlingen.
Ud fra de informationer jeg har fået både mundtligt og skriftligt, tyder det på at der er nogle "udfordringer i Ishøj Kommune med hensyn kommunikationen med andre offentlige myndigheder.
I begge tilfælde har de meldinger jeg har fået fra Borgerservice været, at man ikke har modtaget henvendelserne fra Seniorpension og Færdselsstyrelsen. I et af tilfældene var forklaringen også, at den som har ansvarlig for behandling af sagen havde været syg.
Jeg ved ikke, hvor det går galt, men ud fra de meldinger jeg har fået fra både Seniorpension og Færdselsstyrelsen ligger problemet hos Ishøj Kommune.
Forklaringen med, at sagen var forsinket på grund af sygdom er uacceptabel, der findes masser af måder, hvor sager kan "samles" op af en anden medarbejder ved sygdom.
Nu er jeg selv temmelig ressourcestærk og er heldigvis også omgivet af mennesker som også kan hjælpe i sådanne sager., men jeg frygter for de
mennesker, som ikke er i samme situation som jeg. Dette er ikke skrevet, med ønsket om, at udstille nogen enkeltpersoner, da jeg ikke tror, at problemet ligger der, men jeg tror desværre problemet ligger i processerne som nogle afdelinger arbejder efter. Jeg håber du kan videreformidle dette til de rette personer, så man måske får kigget på processerne som bl.a. har vedrørt disse to sager.
Venlig hilsen Klaus
29. januar 2026: Status på kørekort.
Den 11.12.2025 afleverede jeg en ansøgning om fornyelse af kørekort (Jeg har haft kørselsforbud af helbredsmæssige årsager).
Ansøgningen blev afleveret personligt i Borgerservice til en medarbejder fra den afdeling som behandler kørekortsager. Medarbejderen kiggede papirerne igennem, godkendte dem og lovede, at de ville blive videresendt samme dag.
Da jeg den 16.1.2026 rettede henvendelse til Færdselsstyrelsen ang. status på min sag fik jeg følgende svar tilbage:
"Svar på din henvendelse af den 16. januar 2026
Færdselsstyrelsen modtog den 12. december 2025 en ansøgning (P23) fra Ishøj kommune. Den 15. december 2025 returnerede vi ansøgningen til Ishøj kommune og bad kommunen fremsende sagen igen da forsendelsen fremstod ulæselig. Vi har efterfølgende ikke modtaget sagen retur fra Ishøj kommune.
Venlig hilsen"
Jeg rettede igen henvendelse til Borgerservice og aftalte, at jeg endnu en gang kunne aflevere ansøgningen Jeg afleverede ansøgningen igen personligt i Borgerservice til en medarbejder fra den afdeling som behandler kørekortsager. Ansøgningen blev afleveret den i Borgerservice den 19.1.2026 og den 26-01-2026 modtog jeg en kvittering fra Færdselsstyrelsen om at den var modtaget og nu var under behandling.
Så nu venter jeg spændt!
18. januar 2026: Berettigelse til Seniorpension godkendt.
Den 12.1.2026 havde jeg et kort møde med en sagsbehandler på Jobcenteret i Ishøj, hvor vi kort gennemgik den formular jeg allerede havde udfyldt. Vi aftalte, at hun allerede samme dag, skulle gennemgå papirerne og sende dem videre til Seniorpension, hvis der ikke var nogen bemærkninger. Samme dag fik jeg en bekræftelse på. at papirerne var sendt videre til Seniorpension.
Den 14.1 2026 om morgenen fik jeg en mail med besked fra Seniorpension om, at mig ansøgning var godkendt og at jeg ville modtage besked fra Udbetaling Danmark hurtigst muligt. Et par timer efter fik jeg en mail med udregning og første udbetalingsdato for min Pension fra Udbetaling Danmark. Det betød også, at fristen for behandling af denne type sager præcist blev overholdt, da det på dagen var præcist 6. mdr. siden ansøgningen, var blevet afsendt til Seniorpension.
11. januar 2026: Status på min ansøgning om Seniorpension:
Den
13.7.2025 indsendte jeg ansøgning om Seniorpension via borger.dk til Seniorpension.
Den 14.7.2025 modtog jeg en kvittering fra Seniorpension, at ansøgningen nu var
sendt videre til behandling hos Ishøj kommune.
De gældende regler er (se evt. Seniorpension),
at kommunen (Ishøj kommune) skal besvare henvendelsen inden for 3 måneder med
en udtalelse og lægelig vurdering (Formular SP705). Jeg er 8.1.2026 blevet kontaktet
af Seniorpension om, at Ishøj kommune endnu ikke har besvaret ansøgningen på
trods af flere rykkere fra Seniorpension og at de derfor ikke er i stand til at
behandle ansøgningen indenfor den fastsatte tidsrum som er 6 måneder.
Jeg kontaktede endnu en gang kommunen og blev lovet, at man ville vende tilbage
til mig senest den 9.1.2026. Da klokken var blevet 12 den 9.1.2026 og jeg endnu
ikke blevet kontaktet, ringede jeg igen til kommunen, som sagde, endnu en gang
at de ville lægge en besked, så jeg ville blive kontaktet. Dette afviste jeg og
forklarede, at jeg har selv tidligere kontaktet kommunen med spørgsmål i sagen både
skriftligt via E-boks og telefonisk uden at mine henvendelser var blevet
besvaret. Jeg blev igen lovet, at jeg ville blive kontaktet samme dag og det
skete heldigvis.
En meget venlig medarbejder, tilbød mig, at jeg kunne møde hende mandag den
12.1.2026, hvor vi sammen kunne udfylde formularen. Jeg informerede hende om,
at vi allerede havde downloadet formularen og udfyldt den med alle de
nødvendige oplysninger, så det der var tilbage, var kun, at de godkendte
oplysningerne og sendte formularen videre sammen med den læge erklæring de
allerede havde.
Det blev meget positiv modtaget, så jeg glæder mig til mødet og forhåbentlig en
snarlig afgørelse.
25. november 2025: Ansøgning om Seniorpension.
Den 14.7.2025 ansøgte jeg om pension hos Seniorpension. Ansøgningen skal være behandlet inden for 6 måneder. Det eneste man skal gøre, er at gå in på Borger.dk og udfylde nogle få oplysninger.
Efterfølgende sørger Seniorpension for at indhente de nødvendige oplysninger/anbefalinger fra kommune og læger. I fredags var jeg til den obligatoriske undersøgelse hos min læge, så han kunne komme med sin udtalelse/vurdering. Ud fra hans vurdering anbefaler han at jeg er fuldt berettiget til den pension, jeg har ansøgt om.
Jeg skal have svar fra Seniorpension senest den 14.1.2026 så med lidt held får jeg svar inden jul og det bliver forhåbentligt en julegave som betyder, at jeg kan påbegynde min pension, når min ansættelse/opsigelse hos Region Hovedstaden slutter 31.1.2026
13. august 2025: Afslag på fornyelse af kørekort samt inddragelse af førerret.
Efter anbefaling fra Hukommelsesklinikken skal jeg have lavet en motorattest hos min Praktiserende læge. Ud fra den skal Færdselsstyrelsen beslutte om jeg kan bibeholde mit kørekort. Ud fra den motorattest min Praktiserende læge udarbejdede vedrørende mine kognitive funktioner, besluttede Færdselsstyrelsen at jeg foreløbig ikke må køre bil indtil januar 2026.
I den forbindelse besluttede jeg at afhænde min ca. 15 år gamle mountainbike og anskaffe mig en ny cykel. Det blev en E-cykel (man er vel blevet lidt magelig), Så nu forgår al transport på cykel eller med det offentlige. Efter de mange år med kørekort og bil havde jeg helt glemt, hvor nemt og hurtigt man kan komme rundt uden, at skulle starte bilen og jeg nyder mine cykelture mere end jeg havde troet. (Bilen holder stadig i carporten, men den vil helt sikkert ikke blive luftet i samme omfang som tidligere, når/hvis jeg får mit kørekort tilbage).
2. juni 2025: Møde med jobcenter.
Dette møde med sagsbehandler afholdes på min foranledning fysisk med deltagelse af min hustru. Jeg påpegede at der var nogle faktuelle fejl i det referat som var lavet af sagsbehandleren i jobcenteret. Jeg bad om fremadrettet, at få referater og andre dokumenter til gennemlæsning inden de blev "journaliseret", dette var desværre ikke muligt. !!!!











